Henrik Ibsens skrifter

Først igår aftes modtog jeg her, højt oppe mellem fjeldene, hvor jeg tilbringer sommeren, ​dit venskabelige brev, hvilket jeg herved skynder mig at besvare.

At ​ «Peer Gynt» kun i forkortet skikkelse kan bringes på scenen, er en selvfølge. Da jeg ​første gang tilskrev Grieg angående musiken, udviklede jeg for ham hvorledes jeg havde tænkt mig at fjerde akt burde erstattes ved et ​tonemaleri, der antydede indholdet og som ledsagedes af et par ​levende billeder eller tableaux

Faksimile

forestillende de dertil mest passende situationer i den udeladte akt, f: ex: Peer Gynt og araberpigerne, Solvejg ventende hjemme ved hytten o. s. v. – Denne plan ​meddelte jeg herr Josephson , men han var ikke enig med mig deri; hvorimod ​han forelagde mig et forslag til strygninger i replikkerne, hvilke strygninger forekom mig foretagne med megen skønsomhed og hvortil jeg gav mit samtykke.

Hvilken af begge fremgangsmåder der er at foretrække, drister jeg mig her i ​frastand ikke til at afgøre. Jeg vil helst at Du og herr Josephson skal drøfte og afgøre sagen. Han har forsikret mig at såfremt hans intention ​befølges,

Faksimile

vil stykket blive et yndet ​folke- og kasse-stykke. Jeg vil imidlertid helst stå udenfor det hele og er tilfreds når der kun sørges for at forestillingen indskrænkes til en ​passende længde; thi i modsat fald er alt ødelagt. Jeg beder altså theatrets autoriteter om at handle efter bedste skøn; der er grunde, som taler for begge de omskrevne alternativer; for afgørende at vælge mellem disse må man befinde sig på selve stedet, kende den påtænkte rollebesætning, vide, hvad theatret i dekorativ henseende har at råde over, hvad ​maskinmesteren kan præstere, o. s. v.

Kun et vil jeg fremsætte som et særligt ønske, nemlig at stykket bringes til opførelse allerede

Faksimile

før jul og overhovedet så tidligt i sæsonen som muligt. ​Stykker, der udskydes til hen på vårkanten, kan ikke påregne synderlig interesse fra publikums side, og et stykkes modtagelse i det første spilleår er altid afgørende for dets senere levedygtighed på repertoiret.

Hermed, kære ven, har jeg sagt, hvad jeg ved at sige om sagen. –

Skulde ​din gæst, professor Molbech endnu opholde sig deroppe, så hils ham fra mig. – For den fra ​din omskrevne unge elskværdige niece modtagne hilsen beder jeg Dig frembære min forbindtligste genhilsen og tak. – Til Dig selv ligeledes de bedste hilsener fra min hustru og